Et pilgrimsliv handler for mig først og fremmest om at bevæge sig ud af den daglige trummerum for at vandre gennem et landskab, i hvilket jeg’ets røres af naturen, stilheden, møderne og strabadserne, så jeg kan stå sensitiv ved det på forhånd udvalgte helligsted. Der lader jeg mig – om muligt – gennemstrømme i min helhed. Pilgrimslivet begynder, når tanken om en pilgrimsvandring opstår og man derefter begynder at planlægge. Den slutter, når man er kommet hjem og har bearbejdet indtrykkene.
Den Europæiske tænker, Martin Buber, er sagt noget, som jeg husker således: I en hver reje ligger der gemt en hemmelighed, som den rejsende først kender, når han er kommet hjem.
Jeg interesserer mig for, hvordan man som pilgrim bereder sig til at stå ved det hellige mål. Mine erfaringerne fra samtaler med hjemvendte pilgrimme indikerer, at de oftest vender glade hjem; men alligevel uforløste. Sådan behøver det ikke at være. Typisk har de overset, at selve pilgrimsvandringener er en proces, der blødgør jeg’et, så noget på mystisk vis kan åbenbare sig, når de kommer frem. Pilgrimsvandringer medfør, at pilgrimmen får værdifuldt stof til en integrativ forandringsproces efter hjemkomsten.
Når jeg taler om pilgrimsture, hæfter jeg mig således ved den indstilling, man kan indtage, for at sindet kan komme beriget hjem. Dette kræver for de fleste en længerevarende pilgrimsture, dvs. minimum 2 uger. Jeg hæfter mig ved den indstrømning i sindet, der er som en nåde, som ingen af os kan forudse; men som man selv er sikker på har en guddommelig oprindelse med en særlig værdi for mig.
At se selve liver som en pilgrimsvandring er en klassisk måde at beskrive det kristne liv. For mig er dette at lægge alt for meget ind i pilgrimsbegrebet. Gør man det, bliver pilgrimsbegrebet reduceret til en dejlig og stemningsfuld udflugt ud i naturen. Sådanne ture ligger udenfor min definition af at være pilgrim. Der er for mig en himmel til forskel, om man vandrer bevidst mod et helligt mål i 2-4 uger eller om man tager på udflugt i sit sogn.
Vil du vide noget mere? Så ring eller send mig en mail.
Bent Jul
Adresse: Kaldæavej 7, 8653 Them (Sikleborg), Danmark
Telefon: (fire første) 2840 (fire sidste) 8816
Mail: bent.jul(atxx)pilgrimsliv.dk [erstat (atxx) med @]
Mine pilgrimsvandringer
Jeg foretog den første pilgrimsvandring på Caminoen i Spanien i 1996. I 1998 vandrede jeg sammen med min daværende kone, Karen Astrup, som de første danske pilgrimme de 3.472 km fra Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København til Santiago de Compostela i det nordvestlige hjørne af Spanien. Herefter er fulgte flere vandringer, fortrinsvist i Vesteuropa. Disse kom i vid udstrækning til at blive en undersøgelse af feminine pilgrimsmål, typisk blandt sorte madonnaer i Auvergnes højland eller til Rocamadour i Frankrig. De senere år er der blevet eksperimentet med at foretage fordybende pilgrimsture på cykel, herunder gennem en flerårig tur fra Viborg til Assisi i Italien.
Min baggrund for foredrag
Ud over afholdelse af foredrag arrangerer jeg kurser, vandringer og events for deltagere med interesse i at vide mere om pilgrimslivet. Jeg arbejder gerne sammen med andre.
Jeg har bidraget til bøger om pilgrimslivet, været mangeårig redaktør af tidsskriftet Pilgrimmen udgivet af foreningen Danske Santiagopilgrimme og kortvarig formand i samme forening. Jeg er medlem i flere pilgrimsforeninger og klummeskribent til Pilegrimen for Pilegrimsfellesskapet St. Jakob i Norge. Efter flytning i 2012 fra København til Jylland har jeg været involveret i Nutidig Kristen Spiritualitet som næstformand, Y’s Men’s Club i Brædstrup i præsidiet og en enkelt periode i et menighedsråd.
Min trofaste medvandrer, Kirsten Mandøe, har primært erfaringer fra kortere pilgrimsvandringer i Danmark, Sverige, Frankrig og Spanien. En del af disse vandringer er foregået som såkaldte Mariavandringer. Kirsten var cand.pæd.psyk. og har primært beskæftiget sig med udvikling af voksne på et dybdepsykologisk grundlag. Kirsten døde id. 28. august 2019 og har inspireret mig i alle mine foredrag.
Kan man cykle som pilgim? Kan man fordybe sig på cykel?
Det har jeg gjort. Jeg har gode erfaringer. Forskellene mellem vandring og cykling ligger i måden, hvorpå sindet indstiller sig. Cykling kræver en vis årvågenhed og koncentration for ikke at vælte. Vandring foretages mere autonomt og afslappet, hvilket bevirker at sindet kan blive panorerende, meditativt stillet. Ved cykling kan man imidlertid træne centeringen af alle bevidsthedslag i kroppen - specielt i centerlinjen langs rygraden. Så sanser man også meget ind undervejs, som så kan fordøjes, når man er fremme. Årvågenheden på cykel fører det samme sted hen som den panorerende meditative vandring - dette er den cyklende pilgrims hemmelighed - prøv selv!